TIRSDAG D. 12. AUGUST, KL. 17
SOPHIENHOLM
BILLETTER A 150 KR. INKL. ENTRÉ TIL UDSTILLINGEN DET NUTTEDE
DET NUTTEDE, DET VILDE OG DET SMUKKE - en aften dedikeret til Tove Janssons kunst, liv og bøger.
I disse år udkommer Tove Janssons noveller, fortællinger og romaner for voksne for første gang på dansk. Samtidig kan Mumitroldene fejre 80-års fødselsdag i år, og alle Mumi-bøgerne genudgives. Med andre ord er der masser af aktuelle Tove Jansson bøger. Men hvorfor er der pludselig så stor interesse blandt de danske læsere anno 2025 for Tove Janssons bøger for både børn og voksne? Og hvad er det for balancer mellem det nuttede, det vilde og det smukke, der er på spil hos den populære forfatter og kunstner?
Litteraturformidler Lea Fløe Christensen dykker ned i Tove Janssons kunstneriske virke og ser på, hvordan bøgerne, billederne og Tove Janssons livssyn taler ind i den tid, vi læser og lever i.
Mange forbinder måske mest Tove Jansson med et sødt pastelunivers af nuttede, glade mumitrolde. Men der er langt fra Janssons originale Mumidal til den, vi møder i nutidens tegnefilm. Hos Jansson er det lyse altid beslægtet med det mørke, og der er aldrig langt fra kalas til katastrofe.
Tilbage til voksenarrangementer