STORE TRÆERS GRØNNE MØRKE

OPLÆSNING MED LIVEMUSIK

NOVELLEKONCERT

ONSDAG D. 7. MAJ, KL. 19.30 - 21

FENNEBERGSSALEN, STADSBIBLIOTEKET

BILLETTER A 65 KR.

Oplev en helt særlig koncertaften med et soundtrack til Naja Marie Aidts novelle, hvor oplæsning og musik flettes sammen. Skuespiller Jens Albinus fortæller historien og Ask Kjærgaards smukke lydlandskaber forstærker fortællingen.

Komponist og guitarist Ask Kjærgaard har, med filmisk og stemningsskabende musik, fortolket Naja Marie Aidts novelle “ Store træers grønne mørke” fra den roste novellesamling “Bavian”.

Længselsfulde ambiente klangflader og tunge støjende guitarer, der som træstammer står urokkelige i den våde muld, akkompagnerer sammen med keyboardets poetiske toner, fortællingen om en svært depressiv mand, der gennem kontakten til naturen og kærligheden til en kvinde, langsomt vender tilbage til livet.

Litteraturformidler Marie Theilmann indleder med en kort introduktion til Naja Marie Aidt og Bavian.

Medvirkende:

Jens Albinus: fortæller

Ask Kjærgaard: guitar og synths

Rasmus Kjær Larsen: keyboards

Tilbage til voksenarrangementer