Gå til hovedindhold

Historie
Virumkoret er et stort blandet kor af engagerede amatørsangere, som dyrker den klassiske korsang. Koret blev etableret i 1964 som "Virum Statsskoles elev- og forældrekor". I dag virker koret under FOF København og Nordsjælland, og koret er organiseret i en medlemsforening, som arrangerer koncerterne og står for de daglige gøremål.

 

Koraftener
Vi kommer fortsat på den gamle skole, nu Virum Gymnasium, hvor vi øver i festsalen hver tirsdag kl. 19.30 - 22.00 i de to halvsæsoner: september - december og januar - april. En øve-aften byder på opvarmning af krop og stemme og en grundig indstudering af værkerne. Det er krævende og seriøse prøver, som foregår i en god atmosfære. Traditionen tro begynder vi aftenen med en sang fra højskolesangbogen.

 

Repertoire
Vores repertoire er overvejende den store kirkemusik - med afstikkere til andre genrer. Vi indstuderer normalt et større værk pr. sæson, og der afsluttes med koncerter: to julekoncerter primo december og to forårskoncerter i april/maj. Til koncerterne akkompagneres koret af orgel, flygel eller et helt orkester - afhængig af værkets karakter. Repertoiret kræver oftest medvirken af professionelle sangsolister.

 

Virumkoret
Web: https://www.virumkoret.dk/