DUVE. Foto Thomas Bjerregaard og Liv Lechuga-Larsen
HAVETS FAVN
KONCERT OG TALK
SALON
SØNDAG D. 26. JANUAR, KL. 16-17
SOPHIENHOLM
GRATIS MED BILLET TIL UDSTILLINGEN
Salon med komponist Alice Weiss, chef for Sophienholm Barbara Læssøe-Stephensen samt dirigent Poul Emborg og vokalensemblet DUVE
Det Unge VokalEnsemble, under ledelse af dirigent Poul Emborg, opfører korværket Havets favn, et NYT LYS 24-værk af Alice Weiss.
Koncerten indledes med en talk mellem komponisten, dirigenten og Sophienholms chef, om den kunstneriske proces bag værket.
Samtalen undersøger hvorfor det er vigtigt som etableret aktør at tage chancer, når det gælder nye kunstnere, og hvad det kræver at vise hinanden kunstnerisk tillid og turde satse på den interdisciplinære kunst, hvor komponister bliver billedkunstnere og billedkunstnere bliver komponister. En disciplin, hvor Weiss som spæd kunstner, har været ganske afhængig af Sophienholms og DUVE's tillid til hendes visioner.
Efter koncerten har publikum mulighed for på egen hånd at udforske lys-værkerne i parken.
Siddeplads forudsætter tilmelding. Ståpladser i begrænset omfang.
Udstillingen Keep Up the Attitude kan ses inden arrangementet.